SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization – altså søgemaskineoptimering. Håndværket SEO handler om at gøre sin side attraktiv for søgemaskinernes algoritmer og dermed opnå og holde top placeringer på de søgeord (keywords), som er vigtige for din hjemmeside.
Når vi arbejder med søgemaskineoptimering er det for at blive mere synlige for relevante besøgende. Det gør vi ved at fortælle fx Google præcis hvad vores side handler om. Jo mere præcis vi kan beskrive indholdet, jo mere relevant trafik kan vi få (gratis) fra Google.
De organiske søgeresultater, altså dem vi arbejder med i SEO, er gratis. Det koster ikke noget per klik eller visning og derfor er det meget værd at arbejde med sin SEO profil. Arbejdet med søgemaskineoptimering er en langsigtet process, hvor der sjældent vindes hurtige sejre – dog giver et løft i søgeresultaterne ofte varig værdi fremad.
Jeg vil i det følgende introduceres SEO og arbejdet hermed, så du selv kan give dig i kast med at forbedre dine organiske søgeresultater.
A.R.E. = Authority, Relevance & Experience
Søgemaskinealgoritmerne bliver hver dag dygtigere til at finde de resultater som giver bedst mening og algoritmerne indeholder flere tusinde parametre. Normalt refereres der ofte til 3 grundpiller i SEO som værende E-A-T (expertise, authority and trust) eller A-R-T (authority, relevance and trust), men jeg synes der er et fælles problem med begge modeller. Sammen med SearchEngineJournal mener jeg, at Trust i begge modeller er kombinationer af Expertise, Authority og Relevance. Derfor ser jeg ikke Trust, som en selvstændig parametre.
Hvis man ser SEO lidt mere fra oven, så er det nødvendigt at inkludere oplevelsen af sitet, altså bruger oplevelsen. Det gælder både oplevelsen for brugeren og for Google’s crawlere. Lad os gennemgå de 3 lidt nærmere.
Autoritet
Autoritet refererer til den vægt, som en side har i forhold til et emne.
Hvis søgningen er “top 10 bedste fodboldspiller gennem tiden”, så vil en side der generelt rangerer fodboldstjerner have stor autoritet. En side som rangerer baseballspillere har ikke autoritet på søgningen, selvom de er eksperter på noget andet.
Din side kan få autoritet ved at få backlinks fra andre sider, som omhandler samme emne, som allerede har autoritet på emnet.
Relevans
Relevans er et udtryk for hvor godt søgeresultatet passer med søgningens intention. (kilde: pageonepower.com). Relevans handler om indholdets kvalitet, om det svarer på det formål som søgningen har og om det er skrevet med det rigtige intention.
Et eksempel kunne være søgningen “billige fodboldstøvler”. Her er intentionen “køb” nemlig, at købe et par billige fodboldstøvler. En side, som ville have høj relevans, kunne være “top 10 billige fodboldstøvler – få mest for pengene” med en prioriteret liste med gode fodboldstøvler til billige penge med direkte links til produktsiderne for hver fodboldstøvle, så det er nemt at købe dem.
Din side får relevans ved at have værdifuldt indhold i forhold til søgningen.
Bruger oplevelsen – Experience
Brugeroplevelsen af siden er essentiel for at den besøgende kan få værdi ud af det indhold, som er lavet. Hvis siden er langsom, hvis elementerne danser rundt eller at der kommer tusindvis af popups, så er det selvfølgelig svært at skabe mening af et eller godt skrevet indhold.
Siden skal altså være hurtig, overskuelig og nemt afkodelig.
Hos Google bruges Page Experience som mål for brugeroplevelsen. Page Experience kigger efter…
- Core Web Vitals, som er række små stopure, der sættes igang når en side loades. Det handler om…
- tiden, det tager før du modtager den første data (First-Input-Delay, FID).
- tiden, det tager før de største og vigtigste elementer på siden er bygget, så siden kan bruges (Largest Contentful Paint, LCP).
- Hvor meget elementer på siden flyttes rundt under bygningen af siden (Cumulative Layout Shift, CLS).
- Mobilvenlighed, altså hvor nem er siden at bruge på mobiltelefon. Her måles blandt andet afstand mellem knapper, så man ikke kommer til at trykke på flere knapper samtidig eller ved et uheld. Tjek mobilvenligheden af din side her.
- HTTPS. En sikker og krypteret forbindelse mellem den besøgenes browser og serveren.
- Ingen store popups, som forstyrer oplevelsen af siden. Hvis
De 4 SEO discipliner
I søgemaskineoptimering er der 4 discipliner, som skal mestres for at gøre dit site klar til at få gode søgeresultater. Hver disciplin har sine udfordringer, værktøjer og optimeringsstrategier, men lad os tage dem en ad gangen i den rækkefølge som man (burde) arbejde med dem.
Keyword Research – Søgeordsstrategi
Målet med søgeordsstrategien er at finde de søgeord og sætninger, som dine besøgende bruger for at få information og koordinere sitet, så hver side kun har fokus på et søgeord. Det handler altså om at afdække hvilke søgeord man ønsker at findes på og tildele hvert søgeord en side, som beskriver emnet godt. Jeg ser ofte, at der er lavet mange sider om samme emne, men hvis emnerne ikke er forskellige nok, så skal indholdet samles til på en side. Det gør det nemt for Google at regne ud hvad der er vigtigst.
OnPage SEO
OnPage SEO er optimereingen af hver enkelt side for det søgeord eller sætning, som siden handler om. Her arbejdes med overskrifter, stukturen af overskrifter, billeder, URL’er, title-tags, meta beskrivelser og meget mere. Læs mere her: Sådan laves OnPage SEO (INDSÆT LINK)
Teknisk SEO
Teknisk SEO er optimeringen af hele sitet for hvor let og hurtigt det kan crawles af Google og dermed hvor meget du får ud af Google’s indeksering. Jeg har lavet en guide til dig, som gerne vil arbejde med teknisk SEO på dit site. Det er ikke så svært, som det måske lyder. Læs mere her: Sådan laves teknisk SEO?
Link Building
For at en side og et domæne kan få autoritet, så skal der bygges links fra andre sider som er relevante for emnet. Tænk på ordsproget “når det regner på præsten, så drypper det på degnen”. På samme måde, så vil regn fra en side med høj emne autoritet give noget af denne autoritet til din side når du får et link derfra. Linkbuilding kan laves på mange måder, men lad nu være med at købe 1000 links i Indien for en plovmand – de bedste links får man når man har fortjent dem. Altså skriv kvalitetsindhold, fortæl folk om det og hvad det kan hjælpe dem med, link til de sider, som du har brugt i din research, lav samarbejder med relevante partnere (podcast, gæsteskribent mm.). Stille og roligt vil du opbygge en base af kvalitets backlinks.
God SEO arbejdslyst!
Søgemaskineoptimering er ikke så svært, som det lyder (og som mange SEO bureauer, får det til at lyde) og det er helt sikkert noget, som man kan arbejde med selv eller internt i en organisation. Hvis du/I har brug for hjælp til at komme igang, så kontakt mig for en uforpligtende snak om mulighederne.
– Andreas Helbo